Den tidligeste historie
Som med al historieforskning bliver tingene bare besværlige, når man ikke længer kan slå tingene op i bøger eller på internettet. Dette gør sig i højeste grad gældende for Sct. Marie Kirkes tidligste historie. Byens første kirke er formentlig Ulkebøl kirke, til hvilken Sønderborg indtil 1541 hørte som anneks. Hvornår Sønderborg får sin egen første kirke, sct. Nicolai, vides ikke, mens de første vidnesbyrd om Sct. Marie Kirke kan dateres til 1307. Dengang var der endnu ikke tale om en sognekirke, men derimod en hospitalskirke i tilknytning til Sct. Jørgensgården, efter hvilken kirken oprindelig havde navn. Først langt senere, 1957, bliver det officielle navn Sct. Marie Kirke efter hovedalteret i den gamle kirke, der var indviet til netop salige Marie.
Vores viden om den gamle kirke er yderst sparsom, og af rester findes kun en lille del af soklen, som stadig kan anes i kirkens nuværende nordvæg, og derudover processionskrucifikset samt monstransskabet i kirkens kor. Mere oplyste er vi, når vi kommer frem til 1583, hvor et restaureringsarbejde, som blandt andet indebar nedrivning af adskillige huse omkring kirken, begyndte. Nogle anser dette for at være forberedelser til det store kirkebyggeri i 1596-1600, som mundede ud i den kirke, vi kender i dag.
Kirken bygges og fuldendes
Året 1584 fik Hertug Hans den Yngre tilkendt kirkehøjheden over kirkerne i Sønderborg af sin bror kongen, en anledning til ære, hertugen ikke ville forpasse. I 1596 kunne Hertugen derfor i samarbejde med bystyret
 |
| Det eneste tilbageværende inventar fra indvielsesåret 1600 er denne lysestage, skænket af Kerten Petersen van der Wilsmar (korets nordvæg) |
påbegynde det storslåede byggeri af kirken, som skulle være dobbelt så stor som den gamle og udstyret med et firkantet tårn i gavlen, der skulle rage 2 favne over resten af kirken. Byggeriet skred roligt frem under bygmester Peter de Castellas ledelse, først med koret og siden væggene, men gik øjensynligt i stå i begyndelse af 1600, da Castella formentlig er gået fallit. En ukendt "mester Jacob" fik da overdraget opgaven og lige ind under jul kunne man året 1600 indvie den nye kirke, der pga. de vanskelige omstændigheder var blevet uden tårn.
I de følgende århundreder gennemgik kirken flere mindre restaureringer inden det i 1883 blev besluttet at færddigøre kirken med et tårn, eller rettere: fem tårne, et nygotisk tårn med spir og fire sidetårne. Og det gik hurtigt. Arbejdet blev påbegyndt d. 6. juli og på selveste Martin Luthers 400 års fødselsdag, 10. november s.a. kunne byggeriet fuldendes med kuplen og tårnuret. Tårnet blev delvist financieret af Brygger Peter Petersen.
Restaureringen i 1960
Meget ville se anderledes ud, hvis man kunne stryge 60'erne fra historien, i særdeleshed i Sct. Marie Kirke. Efter genforeningen undergik kirken en væsentlig renovering med blandt andet udskiftning af bænkene, ombygning af orgelet og tilmuring af østvinduerne, men den helt store tur var der grundet tidernes knaphed ikke plads til. Men op igennem halvtredserne så tingene helt anderledes positivt ud. Penge var der nok af, hvad kan ses af, at der udover renoveringen af kirken også blev råd til at opføre præsteboligen på Ringgaden og kirketjenerboligen på Kirkeallé; og man gik drastisk til værks.
Udvendigt var det primært tårnet, restaureringen gik på. Man besluttede sig for at fjerne de fire sidetårne med begrundelsen "ser ikke godt ud" en begrundelse der ikke gik rent ind hos alle byens borgere, og helt utænkeligt er det ikke, at begrundelsen var lige så meget historisk som æstetisk. Indvendigt var indgrebet lige så omvæltende. De lukkede bænke blev fjernet, gulvet gravet op og de mange gravpladser blev sløjfet og fyldt med brokker og beton. Istedet søgte man nu et rent indtryk med ølandsfliser og åbne læderbetrukne bænke, ligesom både hertugstolen blev beskåret og prædikestolen flyttet væk fra søjlen og over på sin nuværende placering. Af de gamle tegninger fremgår at kirken nu skulle kunne rumme 618 siddende gæster, hvilket dog indebar fire pladser bag ved alteret og adskillige bag prædikestolen, men med lidt god vilje kan kirken sagten rumme over 600 mennesker. At restaureringen var drastisk er åbenbart og tvivlsomt er det, om der ville blive givet tilladelse til så kraftigt indgreb i en historisk bygning idag. Under alle omstændigheder havde restaureringen en høj pris i forhold til akustikken, som siden har lidt under en uforholdsmæssig stor rumklang - et problem der stadig arbejdes på at finde en løsning på.
Kirkens nyere historie
Med den store restaurering i 1960 havde man imødekommet de næste mange års ønsker om bygningsmæssige fornyelser. Der var dog et problem. Falserne i tagkonstruktionen trak vand ind, og nok som spiret var begyndt at grønnes, måtte arbejdet gøres om. Det var 1995/96. Samtidig opstod et ønske om at løfte korpartiets udtryk ved en udsmykning af de blændede ruder; et arbejde som efter forskellige prøveopsætninger blev skrinlagt. Ønsket levede dog videre, og efter omkring ti års tovtrækkeri kunne kirken i 2011 afsløre to glasmosaikker af Per Kirkeby. Glasmosaikkerne kolliderede imidlertid med de to sidevanger, som efter genforeningen var blevet sat på altertavlen som det første og eneste dansksprogede indslag i kirken som erstatning for to smallere sidevinger med tyske indskrifter. Disse måtte følgelig tages ned, og her står vi i dag. Hvad fremtiden vil bringe i forhold til Sct. Marie Kirke er lige så uvist som for alt andet, men at kirken ikke er gået i stå, er helt klart. Bag kulisserne sker små forandringer hen ad vejen, som da en glasvæg i 2009 blev opsat i nordre sideskib for at danne et børnerum og i øjeblikket arbejdes der så småt på at få genopsat de gamle sidevinger på altret, ligesom prædikestolens placering jævnligt drøftes.
Præster gennem tiden
En ting er rammernes historie, en anden ting er indholdets historie, for kirkens vedkommende ofte repræsenteret ved præsterne. Men hvem har været præst i Sct. Marie Kirke?
På et gammelt foto fra kirken, kan man ane en præstetavle i baggrunden, som nu er som sunket i jorden. Hvilke årstal den oplyste om, er ukendt, og det samme er navnene. Men rundt omkring i kirken gemmer der sig små hints om, hvem, der har bestredet præsteembedet i Sct. Marie Kirke gennem tiden. Epitafier, gravminder og gaver bærer historien videre, og stykker man disse stumper sammen, danner der sig tiil sidst et overblik over fortidens præsterække. Eller rækker, eftersom der altid har været tilknyttet flere embeder til kirken, i hvert fald efter 1541, hvor Sct. Marie blev et selvstændigt sogn.
Først og fremmest sognepræsteembedet eller som kirkebogsfører, førstepræsten, som indtil en ændring i 1981 og siden 2005 var hævet over kirkens øvrige præster, ikke kun i løn, men også i stilling. Siden er alle blevet ligestillet i forhold til stilling og må alle bruge betegnelsen "sognepræst", selvom der stadig er enkelte funktioner, som er tilknyttet den oprindelige sognepræstestilling. Dernæst finder vi rækken med Ærkediakoner, senere residerende kapellaner, en titel, der først blev afskaffet i 1981, som i indhold ikke ligger langt fra sognepræsten, ja ofte ligefrem en erstatning for en forfløjen sognepræst, omend den historisk har været forbundet med de "mindre væsentlige" opgaver som begravelser og konfirmandundervisning (historisk var det provstens opgave alene at vie folk). I Sønderborg er historien dog den lidt specielle, at der hver søndag både var tysk og dansk gudstjeneste, højmesse kl. 8.30 på tysk ved førstepræsten, og dansk gudstjeneste ved kapellanen, typisk kl. 6.00. Endelig har vi også en brudt række med Vesperpræster/ hjælpepræster. Vesperpræstens særlige opgave var hverdags/aftensgudstjenesterne (heraf Vesper) og i øvrigt at bistå sognepræsten. Hjælpepræstens opgave var længe defineret som sognepræstens hjælper med lignende funktion, indtil 2005, hvor hjælpepræstestillingen blev omdannet til en ligeværdig præstestilling, omend typisk på halv tid. Midt i rækken med hjælpepræster dukker der en enkelt kaldskapellan op, hvilket alene må tilskrives historiens lune.
Sidst men ikke mindst kommer der efter genforeningen en ny række, nemlig rækken af præster for den tyske del af menigheden i Sønderborg
Listerne er rimeligt sikre tilbage til reformationen, men derfør er kildematerialet for viderekomne. Forhåbentlig vil videre forskning også kunne lukke hullerne her.
Sognepræster / Kbf'ere
| Arnold von Benzien | 1348? | ||
| Wilhelm Hermansen | 1458 | 1461? | |
| Johannes von Alckendorp | 14- | ||
| Johan Grote | 1488? | 1522? | |
| Peter Anckersen | 1500? | 1520? | |
| Hans Johansen | 1505? | ||
| Thomas Petersen | 1520? | ||
| Henrik Brand | 1520? | ||
| Henrik Holck | 1523 | 1530? | |
| Johann Wechter | 1541 | 1554 | |
| Olaus Christiani | 1554 | 1572 | |
| Johannes Vaget Prætorius | 1572 | 1585 | |
| Michael Nicolai / Mikkel Nielsen | 1586 | 1623 | |
| Johannes Madsen Brandt I | 1623 | 1654 | |
| Nicolai Nielsen Brandt 1 | 1654 | 1680 | |
| Nicolaus Nielsen Brandt 2 | 1680 | 1693 | |
| Nicholaus Thomsen | 1694 | 1739 | |
| Balthazar Petersen | 1739 | 1747 | |
| Wilhadus Johansen Hoier | 1747 | 1748 | |
| Johan Adam Flesa | 1748 | 1751 | |
| Hinr. Anthon Burchardus | 1751 | 1772 | |
| Detlef Chemnitz | 1773 | 1780 | |
| Gothilf Johannes Schmidt | 1781 | 1796 | |
| Ernst Ludwig Friederici | 1797 | 1805 | |
| Georg Samuel Francke | 1806 | 1810 | |
| Alexander Momsen | 1811 | 1829 | |
| Carl Phillip Ludwig Jensen | 1830 | 1853 | |
| Peter Wodschou Bruun | 1854 | 1864 | |
| Peter Hjort Neiling | 1864 | 1877 | |
| Peter Hinrichsen Godt | 1877 | 1893 | |
| Otto Friederich Valentiner | 1894 | 1918 | |
| Carl Marius Jørgensen | 1919 | 1920 | |
| Emil Kristian Thyssen | 1920 | 1921 | |
| Benedikt Nordentoft | 1921 | 1921 | |
| Torvald Biering | læs mere | 1921 | 1931 |
| Halfdan Raunsøe Høgsbro | 1931 | 1942 | |
| Jens Niels Jørgensen Madsen | 1942 | 1949 | |
| Jørgen Axel Ewald Rasmussen | 1949 | 1971 | |
| Andreas Bülow Davidsen | 1972 | 1994 | |
| Peter Grønlykke | 1994 | 2017 | |
| Mads Jakob Th. Jakobsen | 2018 | ||
Ærkediakoner/Residerende kapellaner
| Johannes de Alkendorp | ||
| Ebbe | 1505 | |
| Herman Malchou | 1550 | 1570 |
| Matthias Bramherr | 1571 | 1589 |
| Georg / Jürgen Petersen Brun | 1589 | 1606 |
| Johannes Slüter | 1606 | 1617 |
| Johannes Thorsen | 1617 | 1658 |
| Leonhard Pechmen | 1659 | 1677 |
| Peder Nikolaisen Brandt | 1677 | 1707 |
| Severin Samuelsen Stenløse | 1707 | 1737 |
| Johannes Petersen Hoyer | 1737 | 1748 |
| Georg Herman Overbeck | 1748 | 1759 |
| Johan Peter Krahe | 1760 | 1768 |
| Andreas Krabbe | 1769 | 1788 |
| Matthæus Gotl. Chemnitz | 1789 | 1794 |
| Johannes Heinrick Prehn | 1795 | 1799 |
| Alexander Momsen | 1799 | 1811 |
| Peter Prehn | 1812 | 1825 |
| Friederik Nicolai Mathias Michaëlis | 1826 | 1826 |
| Johannes Peter Gothilf Claudius | 1827 | 1838 |
| Lorenz Peter Christiansen | 1838 | 1858 |
| Christian Jørgen Nielsen | 1859 | 1864 |
| Christian Müller | 1866 | 1871 |
| H Th Johs Tadey | 1871 | 1893 |
| Carl Matthiessen | 1893 | 1903 |
| Hans Bertelsen | 1903 | 1908 |
| Karl Nissen | 1908 | 1911 |
| Carl Marius Jørgensen | 1911 | 1919 |
| Carl Beuck | 1919 | 1920 |
| Jens Lind Høgsgaard | 1926 | 1928 |
| Hans Oluf Carl Bang | 1928 | 1932 |
| Sigfred Marinus Riishøjgaard | 1933 | 1940 |
| Axel Richard Granum-Jensen | 1940 | 1957 |
| Hakon Bonde Mandø | 1957 | 1960 |
| Andreas Bülow Davidsen | 1960 | 1972 |
| Stig Torben Christensen | 1972 | 2014 |
| Mads Jakob Thorlund Jakobsen | 2014 | 2018 |
| Anders Raahauge | 2018 |
Vesperpræster/hjælpepræster
| Johannes Madsen Brandt 1 | 1617 | 1623 |
| Johan Boldig | 1630 | 1636 |
| Nicolaus Nielsen Brandt 1 | 1637 | 1654 |
| Johannes Johansen Brandt 2 | 1654 | 1676 |
| Nicolaus Nielsen Brandt 2 | 1675 | 1680 |
| Johannes Mathiesen Poulsen | 1680 | 1682 |
| Frederik Christiansen | 1682 | 1692 |
| Eberhard Vette | 1692 | 1736 |
| Gerhard Clavssen | 1737 | 1775 |
| Iohannes Clausen | 1773 | 1781 |
| Johannes Friederik Thöming | 1782 | 1816 |
| Hjælpepræster | ||
| Hans Nicolai Krarup-Hansen | 1923 | 1926 |
| Holger Carljohan Jacobsen | 1945 | 1946 |
| Per Claes Frederik Bernhard Lidell | 1946 | 1948 |
| Johannes Christian Hansen Tast | 1949 | 1951 |
| Stefan Klit Søndergaard | 2000 | 2003 |
| Henriette Heide-Jørgensen | 2003 | 2015 |
| Anders Raahauge | 2015 | 2018 |
| Merete Lei | 2019 |
Kaldskapellan
| Hakon Bonde Mandøe | 1952 | 1957 |
Præster for den tyske del af menigheden
| Carl Marius Jørgensen | 1920 | 1953 |
| Niels Peter Magnus Moritzen | 1955 | 1962 |
| Günter Weitling | 1963 | 1965 |
| Hermann Emil Schmidt | 1966 | 1972 |
| Hans Egon Nicolai Petersen | 1973 | 1979 |
| Hans-Georg Pust | 1980 | 1987 |
| Günter Weitling | 1987 | 2000 |
| Katharina Born | 2000 | 2010 |
| Hauke Wattenberg | 2010 |
MJJ